Vi taler alle sammen om »biologisk alder«. Nu går aldringsforskere imod trenden

Du har sikkert mødt en, der glædesstrålende har fortalt, at han eller hun har fået målt sin biologiske alder. Og at de pludselig er blevet ti år yngre – eller deres krop er i hvert fald. Men de tager fejl. Sådan lyder det nu fra en række aldringsforskere. »Man kan efterhånden skrive »test af biologisk alder« på alt, der måler noget med sundhed. Det er ofte kvaksalveri, når de her firmaer siger, at de kan måle biologisk alder,« siger Morten Scheibye-Knudsen, der er læge og aldringsforsker på Københavns Universitet. Det samme siger Lene Juel Rasmussen, der er professor og direktør på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. »De her test kan sige noget om, hvorvidt man ligger over eller under gennemsnittet på en bestemt sundhedsmarkør. Men de kan ikke vise, om kroppen er fem, ti eller 15 år yngre eller ældre end ens rigtige alder. Og de kan ikke bruges til at sige, at du kommer til at leve ti år længere eller kortere end dine jævnaldrende,« siger hun. Testene er ellers blevet populære de senere år. Berlingske har talt med tre virksomheder, der sælger sundhedstest med måling af biologisk alder – også ofte kaldet for bodyage. Alle tre virksomheder fortæller, at de har oplevet en markant stigning i interessen og salget af testene det seneste år. Typisk bliver biologisk alder udregnet ud fra forskellige sundhedsmarkører som for eksempel blodtryk, muskelmasse og kondital. Men for at få et reelt indblik i, hvordan kroppen ældes, er vi nødt til at måle på vores celler og dna, fortæller forskerne. Og den slags test findes faktisk. Men inden vi når dertil, skal vi forstå, hvorfor de typiske test ikke kan fortælle os, hvor gamle vores kroppe er. Sådan udregnes din biologiske alder De sundhedsmarkører, der måles på i testene, kan for eksempel være blodprøver med målinger af blandt andet kolesteroltal og inflammation i kroppen, blodtryk, muskelmasse, fedtprocent og kondital. En algoritme vil derefter sammenligne resultaterne og finde ud af, om man ligger over eller under gennemsnittet for sin aldersgruppe. Derefter får man en score, som i disse tilfælde er en alder. Men blot fordi man som 50-årig får en score på 40, betyder det ikke nødvendigvis, at ens tal svarer til en gennemsnitlig 40-årig. Nogle test er for eksempel lavet sådan, at hvis du ligger under gennemsnittet for din alder, så vil du automatisk få tilført tre år i din biologiske alder – uanset hvor meget under du ligger. Andre test er baseret på nogle gennemsnitstal for forskellige aldersgrupper, som ikke nødvendigvis er videnskabeligt baseret. »Det er meget svært at regne ud, hvad nogle af de her firmaer sammenligner dataene med. Jeg tror ikke, at det altid er videnskabelige studier og skalaer,« siger Lene Juel Rasmussen. Bodytrackeren kan slet ikke bruges Den helt store løgner er bodytrackeren, som findes i flere fitnesscentre. Den måler fedtprocent, muskelmasse og ofte også biologisk alder. Men disse maskiner kan ikke bruges til at måle biologisk alder, fortæller Jørn Wulff Helge, der er professor i idrætsfysiologi på Københavns Universitet. Han har været med til at lave et studie, der viste, at biologisk alder rammer helt forkert på bodytrackeren. »Vi undersøgte en gruppe overvægtige mennesker, der ændrede livsstil, så de tabte sig og forbedrede mange sundhedsparametre. Men da de blev målt på bodytrackeren, viste den, at de havde fået en endnu højere biologisk alder efter deres vægttab og ændrede livsstil,« siger han. »Det skyldes, at bodytrackeren primært kigger efter muskelmasse, når den måler biologisk alder. Og da personerne havde tabt sig, havde de også tabt muskelmasse. Men de var jo blevet meget, meget sundere overordnet set, så det var totalt misvisende.« Testene kan motivere Spørgsmålet er, om man ikke sandsynligvis har en lavere biologisk alder og kan forvente flere raske leveår, hvis man har et godt kondital og gode blodprøver. Det vil det måske gøre, fortæller Lene Juel Rasmussen. At være i god fysisk form er sammenhængende med et længere liv. Men det kan langtfra give det fulde indblik i kroppens aldring. »Du kan ikke bruge de her test til at forudsige, hvor længe du vil leve. Men du kan bruge dem til at se, om du er i god form eller som motivation til at begynde at motionere mere eller spise sundere, hvis du får et dårligt tal. Men det kan du jo også få at vide gennem almindelige blodprøver hos lægen,« siger hun. To metoder til at få et reelt indblik i biologisk alder Det er dog ikke umuligt at få et indblik i ens reelle biologiske alder i dag. Der forskes nemlig massivt i at finde en korrekt målemetode, og det bedste bud lige nu er at måle vores såkaldte epigenetiske ur, fortæller forskerne. »Det epigenetiske ur måler på noget, der hedder dna-methylering. Det har vist sig at være en meget præcis markør for, hvor gammel kroppen egentlig er,« siger Morten Scheibye-Knudsen. »Når vi forskere måler på biologisk alder, bruger vi ofte det epigenetiske ur. Det viser en af de underliggende årsager til aldring, som har større betydning end for eksempel kondital og kolesteroltal alene.« Dog kan sundhedsmarkørerne have indvirkning på det epigenetiske ur. Hvis vi stopper med at ryge, begynder at motionere og spiser flere grøntsager, ser det ud til, at vi kan forbedre vores epigenetiske ur. Testene findes allerede i dag til privatpersoner. De kaldes test af dna-methylering eller test af det epigenetiske ur, og en hurtig Google-søgning viser, at de kan udføres via en spytprøve og koster nogle tusinde kroner. Men som forbruger skal man stadig være varsom, siger Lene Juel Rasmussen. »Der forskes stadig i det, og vi er på et tidligt stadie. Så vi ved ikke, om det, der sælges, kan bruges til noget. Lige nu vil jeg mene, det stadig er mest interessant i forskningsperspektiv. Men jeg er enig i, at det er den mest præcise målemetode, vi har,« siger hun. Der findes dog også en anden måde at få indblik i ens biologiske alder, som er simplere, hurtigere og helt gratis: At se på sig selv i spejlet. »Vi ved fra forskning, at hvis man ser ældre ud end sin alder, så er man sandsynligvis også ældre biologisk. Det har faktisk vist sig at være næsten lige så præcist som det epigenetiske ur, hvis man bruger kunstig intelligens til at forudsige alder på baggrund af et foto,« lyder det fra Morten Scheibye-Knudsen. https://www.berlingske.dk/indland/vi-taler-alle-sammen-om-biologisk-alder-nu-gaar-aldringsforskere-imod